Æblegården Baksminde

Vært

Æblegården Baksminde

Frugtplantagen På Æblegården Baksminde er opstartet i 2004. Vores mål er at producere usprøjtet økologisk dyrket frugt af høj kvalitet med en intens smagsoplevelse og en lang holdbarhed.

Æblegården Baksminde er en lille familie- drevet økologisk ejendom på 7ha, hvoraf de 5ha udgør frugtplantagen.

Klimaet i Vendsyssel, kystklimaet ved Asaa, den økologiske dyrkning og den fede jord på Æblegården Baksminde giver tilsammen vækstforhold, som gør at vi kan opnå en høj kvalitet med et højt tørstofindhold, en lang holdbarhed og en intens smag. 

Frugten lagers efter gammeldags lagermetoder, hvilket betyder, at frugten gennemgår en naturlig udvikling, sådan at frugten kan sælges når smagsoplevelsen er størst. 

Gården har været drevet økologisk siden 1999, og alt sprøjtning, også den økologiske tilladte svovlsprøjtning er fravalgt for at opnå en optimal økologisk balance. 

Hovedproduktionen er æbler og pærer fordelt på et bredt udvalg af sorter. Der produceres og sælges æblemost og special marmelade af egen frugt. Der ud over er der på ejendommen en mindre produktion af aronia, efterårs hindbær, mini kiwi, gamle frugtsorter, frugttræer, honning, sjove grønsager m.m. Produktionen sælges i egen gårdbutik, frugtbod og torvet i Aalborg, eller til engros.

 

Økologi
Æblegården Baksminde har været dyrket økologisk siden 1999. Vi har valgt at dyrke økologisk fordi vi ønsker at producere et bæredygtigt produkt , som er sprøjtefrit og med en naturlig og sund balance i mellem næringsstoffer og andre hjælpestoffer, og frem for alt et produkt hvor smag og kvalitet vægtes højt.

Når der dyrkes økologisk er det vigtigt at have en optimal jordbehandling, hvor jorden hele tiden kan forny og genoprette sig selv, og dermed opnå en god balance i forhold til jordens mikroorganismer,  næringsstoffer, og andre hjælpestoffer. Det er vigtigt, at der er balance mellem nyttedyr og skadedyr  i plantagen, sådan at sygdomstrykket mindskes. Det betyder, at der i plantagen skal være gode levebetingelser for nytteinsekter, fugle, ræv lækat mm. Derfor er der etableret naturbælter med jævne mellemrum i plantagen, som er tilsået med forskellige urter. Her trives nytteinsekter og fugle. Læbeplantningen omkring plantagen er også af stor betydning. Her trives de fleste nyttedyr, og her er der ophængt mange fuglekasser.

Plantagen gødes ved hjælp af grøngødning, kompost og økologisk hønsemøg

Plantagen kontrollers hvert år af plantedirektoratet, sådan at vi til en hver tid kan leve op til de danske økologiregler. Der findes et lille udvalg af godkendte bekæmpelsesmidler til  økologisk brug, der i blandt svovl til bekæmpelse af svampesygdomme. Æblegården Baksminde sprøjter ikke med svovl, da svovlsprøjtninger kan forstyrre den økologiske balance. For os er det vigtigt at kunne producere et bæredygtigt usprøjtet kvalitetsprodukt med en optimal smagsoplevelse, som fremhæver den enkelte sorts særpræg.

 

 

Æblegården Baksminde

Gårdbutikkens åbningstider

Gårdbutikken/ frugtboden har kun betjening ved specielle arrangementer.

Frugtboden har åbent dagligt kl. 9-18 alle dage. Sæsonstart er ca. 1 september. Vi forsøger dog at have et varelager der kan strække hele året.

Følg med på vores hjemmeside eller på facebookside  www.facebook.dk/baksminde

Sortiment

I frugtboden Kan du købe frugt og bær fra egen økologisk plantage, most og marmelade af egen frugt, honning fra egen bigård. Frugttræer sælges lejlighedsvis hvis det er plantevejr, og så længe lager haves.
Her handles der dagligt ved selvbetjening af frugt og egne produkter. Plantesalg er ved personlig betjening, så kontakt os for salg og vejledning.

Du kan finde en opskrift som passer til vores produkter på infohylden eller på disken.

Du kan  bruge dankort ved henvendelse. 

 

Æblebradepandekage

4 æg 
300 g. Sukker 
1 dl rapsolie 
1 dl. mælk 
300 g. hvedemel 
2 tsk bagepulver 
6-8 æbler, gerne forskellige 
1 dl. kanel og sukkerblanding

Pensel en springform (30 x 40) med olie, og drys bunden med sukker. 
Pisk æg og sukker let og luftigt. 
Tilsæt olie og mælk. Rør mel og bagepulver i. Dejen hældes i formen. 
Skræl æblerne, skær dem i både og fordel dem over dejen. Drys kanel og sukkerblandingen over.

Bages ved 200 grader i ca. 25 min. 

 

Contact information

Kontakt

Æblegården Baksminde v.Susanne og Kjeld Thomsen
Skelgårdsvej 77A

zip_city_full

9340
Asaa